MJM Brand Store™ holder lukket frem til 02. april. Fjern

Vilkår & betingelser

Handelsbetingelser for MJMshop

(Senest opdateret d. 11.01.2024)
Vi vil gerne opfordre til at man læser vores handelsbetingelser igennem inden man bestiller fra www.mjmshop.dk

Generelle oplysninger

M.J. Michaelsen A/S
Bibliotekvej 68, st.
2650 Hvidovre

CVR-nr.:  61103716

Mailadresse: info@mjmshop.dk
Telefonnummer: +45 33 12 12 44

Betaling

MJMshop modtager online betalinger med Dankort, Visa, Mastercard og Mobile Pay.
Vi tager ikke kortgebyrer.

Betaling vil først blive trukket på din konto, når den fysiske vare afsendes med mindre andet er aftalt eller fremgår af din ordre.

Alle beløb på hjemmesiden er inklusiv moms. Hjemmesiden bruger følgende valutaer til prissætning: Denmark – Kroner (DKK)

MJMshop benytter en sikker betalingsserver, der krypterer alle oplysninger med SSL protokol hvilket betyder din data er sikker og ikke kan læses af andre udefrakommende.

MJM-shop’s egen hjemmeside bruger ligeledes kryptering med SSL protokol.

Reservation af beløb

Når du benytter dit betalingskort i vores webshop, vil der ved gennemførelsen af din bestilling blive reserveret et beløb på dit kort svarende til totalprisen på din ordre.

Det accepteret beløb bliver reserveret på dit kort eller konto indtil:

1) vi hæver det aftalte beløb efter afsendelse af din bestilling.

2) vi annullere dit køb og beløbsreservation i vores betalingssystem.

3) tidsfristen for beløbsreservationen på dit kort automatisk udløber.

En beløbsreservation sker uanset korttype og udløbsperioden for en reservation er 14 dage.

Levering

I Danmark er leveringstiden for din ordre er 1-3 hverdage. I sverige er det 2-4 hverdage.

MJMshop.dk afsender varer med følgende: GLS – Privat,  GLS – Erhverv, GLS – Valgfrit udleveringssted.

Fragtprisen er fastsat til 39 DKK, men ved køb over 499 DKK fragten gratis.

Du vil kunne vælge i mellem at få pakken sendt “uden omdeling” eller “med omdeling”.

Du vil altid modtage et track and trace nr. så du kan følge din pakke, fra vores lager og hjem til dig.

Du modtager en ordrebekræftelse på mail, når din pakke er håndteret af vores lager og gjort klar til afhentning.

Fortrydelsesret

Der gives 30 dages fuld returret på varer købt på hjemmesiden med mindre andet er aftalt eller fremgår af din ordre.

Den 30 dages periode starter den dag hvor ordren er leveret.

Eventuelle returneringsomkostninger afholder du selv.

Ønske om fortrydelse skal meddeles os senest 30 efter levering, og varen skal sendes retur til os senest 14 dage efter vi er informeret om dit brug af fortrydelsesretten.

Ønske om brug af fortrydelsesret bedes gives skriftligt på mail 

info@mjmshop.dk eller ved at benytte standardfortrydelsesformularen, som du finder nederst i handelsbetingelserne. I meddelelsen skal der gøres tydeligt opmærksom på dit ønske om brugen af fortrydelsesret.

Benyt vedlagte returseddel

Hos MJMshop.dk har vi gjort det enkelt at returnere dine varer, hvis du fortryder dit køb inden for de første 30 dage. Ved at benytte vores vedlagte returseddel, kan du hurtigt og nemt sende dit fortrudte køb retur.

Er det gratis at sende retur?
Nej, det koster DKK 39.00,- at benytte vores returlabel i Danmark og DKK 59.00,- i Sverige. Pengene for denne service, fratrækker vi dit refunderingsbeløb inden tilbageførsel til købskonto.

-Vær opmærksom på, at vi altid forholder os retten til at opkræve ovenstående beløb, hvis der gøres brug af vores returlabel. Medmindre anden aftale er indgået på forhånd.

Ønsker du at benytte vores returlabel ved eksempelvis reklamation af varer, bør du altid indgå aftale med vores kundeservice herom. På den måde sørger vi sammen for, at der ikke opstår misforståelse ifm med en eventuel forsendelsesopkrævning.

Varens stand ved returnering

Du hæfter for den forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og funktion. Dette betyder, at du må prøve varen på samme måde som hvis du handlede i en fysisk butik.

Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragtes den som brugt og du kan kun få en del af købsbeløbet tilbage. Beløbet du kan få tilbage afhænger af varens handelsmæssige værdi, og i visse tilfælde kan det betyde, at du kun kan få fragtomkostningerne tilbage.

Hvis du fortryder dit køb, får du dine penge tilbage. Hvis varen er værdiforringet, fratrækker vi det beløb, du hæfter for.

Vi refunderer alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (det gælder dog ikke ekstra leveringsomkostninger i de tilfælde, hvor du har valgt en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), senest 14 dage fra den dag, hvor vi har modtaget din besked om, at du vil fortryde aftalen.

Vi tilbagefører pengene med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet, medmindre vi har aftalt andet.

Vi kan tilbageholde betalingen indtil vi har modtaget varen, med mindre du sender os dokumentation for at have returneret den.

Reklamationsret

Der gives 2 års reklamationsret på produkter i henhold til den danske købelov. Reklamationsretten gælder alle fejl i materiale og fabrikation.

Hvis din reklamation er berettiget, betyder det, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller et afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.

Reklamation vedr. fejl og mangler skal meddeles til MJM-shop i rimelig tid efter varens modtagelse.

Reklamationen frafalder hvis fejlen skyldes forkert eller ualmindelig betjening af produktet.

MJMshop dækker returneringsomkostningerne i rimeligt omfang.

Ved returnering kontaktes virksomheden:

MJMshop
Bibliotekvej 68, st.
2650 Hvidovre

Telefonnummer: +45 33 12 12 44
Mailadresse: info@mjmshop.dk

Reklamationer modtages ikke hvis disse er sendt på efterkrav.

Kunde- og privatlivspolitik

Vi videresælger ikke personlige oplysninger til andre, de er kun registreret i vores kundekartotek.

For at du kan indgå aftale med MJM-shop, har vi brug for følgende oplysninger:

• Navn

• Adresse

• Telefonnummer

• E-mail adresse

Vi foretager registreringen og videregivelse af dine personoplysninger med det formål at kunne levere varen til dig.

Personoplysningerne registreres hos MJM-shop og opbevares i op til fem år, hvorefter oplysningerne slettes.

Direktøren og de ansatte hos MJM-shop har adgang til de oplysninger, der registreres om dig.

Den dataansvarlige på mjmshop.dk er M.J. Michaelsen A/S.

Vi samarbejder herudover med en række andre virksomheder, som opbevarer og behandler data. Virksomhederne behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke bruge dem til egne formål.

Vi samarbejder kun med databehandlere i EU eller i lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse.

Vi opbevarer og transmitterer ikke kundeoplysninger krypteret.

Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger vi behandler om dig. Hvis du mener, at oplysningerne er unøjagtige, har du ret til at få dem rettet. I nogle tilfælde har vi pligt til at slette dine persondata, hvis du beder om det. Det kan f.eks. være hvis dine data ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, som vi skulle bruge dem til. Du kan også kontakte os, hvis du mener, at dine persondata bliver behandlet i strid med lovgivningen. Du kan skrive til os på: info@mjmshop.dk.

Cookies

På mjmshop.dk anvendes cookies med det formål at optimere hjemmesiden og dens funktionalitet, og dermed gøre besøget så nemt som muligt for dig.

Du kan til enhver tid slette eller afvise cookies på din computer ved at ændre indstillingerne i din browser. Du kan læse hvordan du blokerer eller sletter cookies på din computer via dette link til Erhvervsstyrelsens hjemmeside.

Log-statistik

Vi bruger en log-statistik på mjmshop.dk, hvilket betyder, at et statistik-system opsamler information, som kan give et statistisk billede af, hvor mange besøgende vi har, hvor de kommer fra og hvor på websitet det forlades mv.

Logstatistikken anvendes kun med det formål at optimere MJMshop’s hjemmeside.

Klageadgang

Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte vores kundeservice på telefon 33 12 12 44 eller via e-mail: info@mjmshop.dk. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til:

Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg
via Klageportalen for Nævnenes Hus.

For at kunne klage, skal varen eller ydelsen, som du vil klage over, have kostet mindst 1.110 kr. og højst 100.000 kr. For klager over tøj og sko skal prisen dog have været mindst 720 kr. Det koster et gebyr at få klagen behandlet.

Når du handler på en e-mærket webshop, kan du gratis få behandlet din sag hos e-mærket – uanset beløbets størrelse. Læs mere her.

Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens klageportal her http://ec.europa.eu/odr

Standardfortrydelsesformular
(Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)

Til:
MJMshop.dk
Bibliotekvej 68, st.
2650 Hvidovre

Mailadresse: info@mjmshop.dk

Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om følgende varer/tjenesteydelser:

 

Bestilt den: _______________ Modtaget den: _____________

Forbrugerens navn: _____________________________________

Forbrugerens adresse:___________________________________

_____________________________________________________

Dato: __________   Underskrift: ___________________________

TOP
Dine farvoritter:

Indkøbskurv 0

Set for nylig 0